- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
197

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19·7

derfor øieblikkelig Ekstrapost tilbage til Marburg. Selma
laa ikke tilsengs, men hun saa meget lidende ud. Hun
modtog sin Mand med et taareblandet Smil, men sagde
dog beroligende: »Kjaere, vaer ikke bange; min Sygdom
har intet at betyde.« —Om Vaaren var hun efter svære
Lidelser nedkommen med en dødfødt Dreng. Nu ventede
hun atter at blive Moder, og Stilling troede, at hendes
Upasselighed hidrorte derfra; hun blev ogsaa virkelig bedre
efter en Tids Forløb, men nu kom der fra hendes Side
en Udtalelse, som nedsænkede Stillings Sjæl i dyb Tung-
sindighed, thi en Dag, som han sad hos hende i Sofaen,
greb hun hans Haand og sagde:

»Kjære Mand, hør rolig paa mig og bliv ikke be-
drøvet. Jeg ved med Vished, at jeg vil døidenneBar-
selseng· Jeg passer heller ikke længer ind i din Livs-
gang; det, hvortil Gud har givet mig dig, har jeg op-
fyldt, men herefter vil jeg ikke mere passe for dig i din
Stilling. Hvis du nu vil, at jeg skal leve rolig den Tid,
jeg har tilbage, og derefter dø glad, saa maa du love mig,
at du efter min Død vil ægte min Veninde, EliseCoingz
hun passer nu bedre for dig end jeg, og jeg ved, at hun
vil blive en god Moder for mine Børn og en fortræffelig
Hustru for dig. Vil du ikke love mig det?"« —Det læng-
selsfulde Blik, som straalede ud af hendes blaa Øine,
var ubeskriveligt.

Mine Læsere maa selv dømme om, hvorledes Stilling
i dette Øieblik var tilmode. At han umulig kunde op-
fylde hendes Onske, at love hende, at ægte Elise efter
hendes Død, kan enhver tænke sig. Imidlertid opmun-
dede han sig og svarede: »chere Barn, du ved selv, at
dit har ventet Døden, hvergang d11 har »været i denne
Tilstand, men har dog altid overftaaet det, —— saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free