Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle, som gjorde Fordring paa ät kaldes anstændige
Mennesker, drak sin Apéritif hos Avril.
Det siger sig selv, at alene denne
Kjendsgjer-ning maatte have stor Betydning i det lille
Samfund; — hvem kunde undgaa at føle sig smigret,
naar den belevne Avril, som ehdog tillod sig at
sige Vittigheder til Hertugen, naar han af og til
kom indom og drak et lidet Glas efter en
Jagttur, — naar den rige Avril, som eiede Omnibussen,
trykkede ens Haand og spurgte: »Hvordan gaar det?«
Men der var desuden noget ved selve Personen/
som uvilkaarligt maatte indgyde Respekt.
Han havde et rødt, oppustet Ansigt, tæt,
kortklippet hvidt Haar, som bagtil pludselig hørte op
og efterlod en fed, rød Nakke med dybe Folder,
graa Moustacher, passende Embonpoint og
velformede Ben, som var hans Stolthed.
Hans Væsen kunde være imponerende,
nedladende eller elskværdigt, alt efter
Omstændighederne, og bar tydelige Spor af hans mangeaarige
Virksomhed som Kammertjener.
Han var sublim, naar han slog Hælene
sammen, bukkede sig i ret Vinkel og sagde: »Mon
Prince!« naar Hertugen kom; — han overgik næsten
sig selv. i den Kunst at omgaas alle Slags Kunder,
ligefra grætne Professorer til Feriestudenter med
uopdragne Maitresser, og naar man havde set,
med hvilken Bestemthed og Kraft han optraadte
overfor fulde Bønder og krakilske Arbeidere, maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
