Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De andre prøvede at berolige ham og
forsikrede, at der ikke var en Sjæl, som gad spilde
to Ord paa saadant et gammelt Rokkehoved, som
Pére-Jean. Men det hjalp ikke.
— Det er s’gu Synd og Skam, sagde Avril,
nu er han snyd igjen,, det gamle Hør!
— Stakkars Eugenie, sukkede Sencip.
— Igaar maatte hun kjøre ham hjem paa en
Trillebør, sagde Tardiveau, han var pærefuld!
— Døddrukken! bekræftede Bonin.
Der havde længe vist sig nogle blege Ansigter
bag de duggede Ruder; de trykkede sig mod det
vaade Glas, speidede rundt i Caféen og trak sig
saa tilbage for at give Plads for andre.
Det var Kvinderne, som gik og ventede paa
sine Mænd eller Sønner, ængstelige for, hvormeget
der vilde gaa med af Ugefortjenesten; og jo længer
Tiden led, des blegere blev de derude i Regnet,
medens Suppen stoä hjemme og kogte over.
Endelig vovede nogle af de modigste sig
indenfor Døren, men blev alligevel staaende dernede i
en vaad Klump og dristede sig kun til at gjøre
hemmelige Tegn til sine Mænd, for at faa dem til
at bryde op. Men man havde det altfor gemytligt
til at røre paa sig, og de fleste nøiede sig med at
nikke og sige: »Om et Øieblik, min Skat!«
I det samme kom der ind ad Døren en høi,
vakker Pige i store Træsko og med et graat
Strikke-tørklæde om Hovedet og Brystet; det alvorlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
