Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvorfor det? spurgte hun.
— Hvorfor! — det var ogsaa et Spørgsmaal!
Fordi jeg finder Deres Ansigt maleriskt og — og
vakkert — og —
Hun saa hen paa ham.
— Nei! Jeg arbeider baade for Far og mig,—
jeg har ingen Tid at kaste bort.
— De skulde selvfølgelig intet tabe paa det —
tværtimod — hm! — naturligvis — han var
temmelig ærgerlig over hendes korte Væsen.
— Jeg maa nu i ethvert Fald snakke med Far
om det, lagde hun til; her er vort Hus; Far er alt
kommet hjem, ser jeg — der er Lys.
Hun satte Trillebøren ned og kikkede hurtigt
ind gjennem et Hul i Vindusskodden.
Det var det allermindste, allerældste og
aller-fattigste Hus i den lange Hovedgade, som skar
tværs igjennem Landsbyen.
Hun lod til at være tilfreds med, hvad hun
havde opdaget med Hensyn til Pére-Jeans Tilstand;
thi i en helt forandret Tone spurgte hun:
— Vil De ikke komme ind og varme Dem
lidt, før De gaar videre? — Der er Ild i Kaminen!
— Jo Tak, svarede Clark øieblikkelig og
fulgte efter Eugenie og hendes Trillebør ind i
Pére-Jeans Stue.
Gulvet laa lavere end Veien udenfor, saa man
tumlede ned af to-tre Trin, naar man ikke var kjendt
med Lokalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
