Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ene af de to Damer var en ældre,
temmelig afbleget Skjønhed med et regelmæssigt,
ubevægeligt Ansigt og et Udtryk, som uvilkaarlig ledede
Tanken hen paa Selskabsdame.
Den anden derimod var fyldig og blond med
mat, hvid Hud og et prægtigt gyldenrødt Haar under
en graa, bredbræmmet Musketerhat, som var
krammet op paa den ene Side og pyntet med lange,
hvide Strudsefjær.
Hun bar en graa Jakke med hvide
Snore-broderier og hvide Rytterhansker.
Idet de kjørte forbi, nikkede hun venligt til de
to Indfødte og sendte i Farten Clark et Blik fra to
store, mørkeblaa Øine.
Han blev staaende og stirre efter Vognen, og
raabte uvilkaarligt: Hun var skam nydelig!
— Tjah! — det skulde jeg mene, sagde
Tardiveau stolt; vores Hertuginde er berømt for
sin Skjønhed — selv i Paris’ allerfineste Cirkler.
Man siger, hun skal være Amerikanerinde. *
— Nei virkelig —!
— Ja, det er sandt! En Landsmandinde af
Dem, altsaa! — Men hør, vil De ikke drikke et
Glas Vermouth sämmen med os, det er altid godt,
især for Fordøielsen, har jeg hørt?
— Nei Tak! — Jeg har ikke Tid netop nu —
til en anden Gang.
— Nu, som De vil!
De to Venner forsvandt ind i Avrils Billardsal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
