Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hvad — hvad mener De med det? spurgte
Clark urolig.
— Ha — ha! — Herregud, vi har jo alle
været unge. Jeg var s’gu meget værre end Dem,
kan De tro! Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg
misunder Dem!
— Hvad Fanden er det, De mener, Mand!
raabte Clark aldeles bleg — lige saa meget af
Forskrækkelse som af Vrede.
Avril, som endelig forstod, at han havde sagt
noget dumt, fik et livsfarligt Anfald af Hoste og
kom pludselig til at tænke paa, at han nødvendigvis
maatte ud og se til Hestene.
Værre gik det hos Madame Cibeau.
Clark pleiede gjerne at slaa en Passiar af med
hende, naar hun stod udenfor sin Dør om
Eftermiddagen og saa paa Solen gaa ned.
Hun begyndte at tale om ham og Eugenie,
som om det var et Faktum lige saa almindelig
aner-kjendt som f. Eks. Republiken. Vistnok forsøgte
Clark at protestere og skyve det hele fra sig i
Spøg; men Madame Cibeau var ikke den Dame, * %
som lod sig opholde af Udflugter; hun tog Sagen
alvorligt og endte med at sige:
— Men det skal De love mig, at være snil
med hende; for det fortjener hun. Havde jeg ikke
kjendt Dem som en hæderlig Mand, skulde jeg
saamænd selv have taget en Haand i med —
Clark gøs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
