Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen, unge Mand! De spørger hvorfor; hørte
De da ikke, at min Ven Blanchard var gift?
Hertuginden lo ganske ugeneret, Greven sagde
ingenting, trak kun paa Skuldrene; men i det samme
kom hans Blik ligesom tilfældig til at streife Clark;
og medens Professoren, som her havde faaet en
udmærket Anledning, lod alle sine Yndlingsmaximer
knalde af, sad Clark og tænkte paa dette Blik og
velsignede i sit stille Sind Mørket i Logen; thi han
følte, at han var bleven rød under Grevens kolde
Øine.
Heldigvis begyndte Ouverturen til næste Akt
lige efter, og Herrerne sagde Godaften og gik.
Da de to var blevne alene, sad de en Stund
uden at sige noget; Clark havde aldeles mistet sit
tidligere Humør, han ærgrede sig, eller
skammede sig — —
I ethvert Fald var han rasende paa Greven.
Og Hertuginden var optaget af Forestillingen.
Men lidt efter lidt blev han revet med.
Denne voldsomme, lidenskabelige Musik tog
ham med sig næsten mod hans Vilie; alle hans
generende Tanker veiredes hen og joges afsted af
Stormen fra Orkestret, og han selv sad igjen med
bankende Puls og Blodet jagende gjennem Kroppen.
Der sad hun foran ham, pragtfuld og
blændende; de to var ganske alene her i det lille
diskrete Rum, — — sæt om han bare behøvede
at strække Haanden ud — — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
