Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
natstid, tiltrods for, at Doktoren spaaede ham
Lamhed og Død, hvis han fremturede paa denne Vis.
Doktoren var nemlig Fjerdemand.
Det var en sortskægget, halvgammel Mand
med Guldbriller, som Clark var begyndt med ikke
at kunne fordrage.
Mod fremmede var han kort og afvisende,
næsten uhøflig, men Landsbyens Folk omgikkes han
paa en ligefrem, kammeratslig Maade, som havde
vundet ham alles Hengivenhed; selv deres Sprog
talte han og satte øiensynlig en Fomøielse i at
kappes med dem i at sige drøie Vittigheder paa
en Maade, som Clark ikke syntes om. Forøvrigt
sagde han ikke stort naar der var fremmede
tilstede, men havde en ubehagelig, generende Maade
at se paa Folk.
Clark likte ham som sagt ikke.
Men Doktoren var en klog Mand. og Clark
fik efterhaanden høre, at han ogsaa var en god
Mand; desuden spillede han godt Kort og var,
naar han vilde, en udmærket Selskabsmand, og,
som det saa ofte før var gaaet Clark, endte han
med at holde meget af Doktoren. —
Saa var det en Solskinsmorgen, at Clark gik
frem og tilbage i sit lyse Atelier og pralede for sig
selv over, at Lykken, den havde han da endelig
tilkjæmpet sig.
— Tænk, sagde han til sig selv, hvorledes det
vil blive, naar vi endelig mødes her — her oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
