Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyseblaa Striber, og yderst til venstre laa et lidet
Hus, hvor Solen blinkede i Vinduerne, som
Skodderne var taget fra; men Slottet kunde han ikke se.
Han blev siddende dér saa længe, at det graa
Taam blev rødt, og da han atter stod paa
Landeveien, var det begyndt at mørkne.
Hvad han tænkte paa, hvad han vilde, eller
blot hvad han ønskede, det vidste han ikke selv;
kun havde han en ubestemt Fornemmelse af, at der
var noget, som ventede paa ham.
Med Hænderne paa Ryggen og bøiet Hoved
gik han indover mod Landsbyen, og Skumringen
sænkede sig over ham for at give ham Fred.
Da hørte han Skridt foran sig og saa op, og
stansede med et Ryk; thi han kjendte hende
øie-blikkelig igjen trods Mørket.
Hun var kommet ind paa Veien fra en Sidesti
og gik nu hurtigt indover; der var ikke langt igjen,
formodentlig havde hun ikke engang seet ham.
Som et Lyn för det gjennem ham, hvad han
havde at gjøre.
Al hans Kjærlighed, hans Lidelse, alt, hvad
der var godt i ham flammede op og lyste over
hans forpinte Sjæl, og uvilkaarlig kom han til at
mindes Parabelen om det fortabte Faar, ved hvilket
der var saa megen Glæde; det var aldrig for sent
at vende tilbage, og han følte sig sikker paa, at
deres fælles, hellige Kjærlighed vilde bære ham
frem trods alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
