Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Clark senere paa Aftenen stod udenfor
Døren paa Bagsiden af sit Atelier, var det
stjerne-klart, og lavt nede paa Himmelen hang Nymaanen
blank, tynd og uhyggelig, som et Jertegn.
Foran ham laa de flade Marker og strakte sig
ud i Horizonten, som Mørket havde visket ud, men
til Siden kunde han skimte den uregelmæssige
Række af Havemure og Husvægge, som dannede
Bagsiden af Landsbyen og som yderst ude endte
med et bitte-lidet, lavt Hus, og der brændte — ja,
saa sandt for Dyden brændte der ikke et Lys!
Han för op af sin taagede Sløvhed og følte
sig med en Gang klar i Hovedet, gik ud af
Haveporten og marcherede over Marken med lange,
faste Skridt, og jo længer han gik, desto stærkere
følte han sig.
— Nu eller aldrig —! Han kastede
Kappefligen over Skulderen og holdt om Stokken som om
en Kaarde.
— Alt kan endnu reddes, der behøves jo bare
en Forklaring, bare vi faar talt med hinanden–.
Og vil hun ikke høre paa dig, nuvel! saa slaar vi
Vinduet ind!
Han svang sig over Muren med en Lethed,
som forbausede ham selv, og faldt ned paa en
Jordhaug i Pére-Jeans Gaardsrum, hvor han aldrig
havde været før.
Der var bælgmørkt, og det eneste, han kunde
skimte, var nogle sorte Pytter, som blinkede i Lyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
