Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Aa jo, saa omtrent I
— Nuvel, men dette er aldeles urigtigt. For
det første maa De huske vel paa, at Hertugen selv
ikke nærer den ringeste Mistanke om, hvorledes
Sagen virkelig forholder sig; jeg forsikrer Dem, ikke
Spor! Han handler alene fordi Obersten og jeg var
tilstede; gid vi havde været mange Mil borte! —
og dersom De nu selv sætter ham ind i det, vil
De tilføie ham et lige saa uventet, som forfærdeligt
Slag; husk, han mister baade en Hustru og en Ven.
Og hvorfor gjøre det, naar det er saa ganske
overflødigt og saa let at undgaa?
Jeg siger overflødigt; thi med alle vore Ideer
om, hvad der kræves af en Mand af Ære, er vi
Franskmænd meget tilbøielige til at gaa paa Akkord
med vor Samvittighed netop i den Situation, hvori
De nu befinder Dem.
At begjære sin Næstes Hustru er i vort Land
en saa udbredt Foreteelse, at man ligefrem ikke har
Tid til at blive ret fortørnet; men naar det nu
engang er skeet, forekommer det mig i ethvert Fald
taabeligt selv at underrette Ægtemanden!
— Oprigtig talt, Greve, jeg tænker i denne*
Sag ikke saa meget paa Hertugen, som jeg kanske
burde. Der er andre Ting, som ligger mig
nærmere. —
— De sigter til Hertuginden? afbrød Greven
og rettede sig med et hvast Øiekast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
