Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Nei, nei! — undskyld, det kan jeg
virkelig ikke! stammede Avril og holdt Hænderne ud
for sig.
— Dersom De vil være saa elskværdig at lade
dem begge to, Hr. Oberst, vilde vi være Dem
meget taknemmelige, sagde Doktoren. De har
sikkerlig mere Øvelse end min Ven og jeg.
— Det er rigtignok mod Reglerne, mine Herrer;
men dersom De ønsker det–. Hvad siger
De, Hr. Greve?
Pistolerne blev ladet; Greven gik hen til
Hertugens Vogn, og Clark trak Frakken af og stillede
sig paa sin Plads. Han var i høi Hat og lang,
knappet Redingot, og han frøs i de tynde Klæder.
I det samme var Solen kommet over Horizonten,
og dens muntre Straaler kom feiende henover de
hvide Kroner og bragte dem til at rødme som
blomstrende Mandeltrær; men inde i Skyggen hang
Rimen kold og blaa paa Grenene og raslede
nedover de tørre Bøgeblade i Stilheden.
Da för det gjennem Clark som et Lyn:
— Nu faar du aldrig se Solen staa op mer!
Denne Natur, som du har elsket saa høit, al den
uendelige Skjønhed, Livet eier, skal du nu gaa
fra; det er noget, du ikke længer skal have
Del i!
En forfærdelig Sorg og Rædsel faldt over
ham; alt hvad han i den sidste Tid med Magt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
