- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
4

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er tilfældet, saa reducerer al vor erkjendelse af fænomenerne
sig til, at vi kan angive deres tid- og rum-forhold til hinanden.
Vi kan da ikke drive det videre end til at beskrive de enkelte
fænomener, fortælle, at slig og slig saa det fænomen ud, som
viste sig paa den og den tid paa det og det sted i rummet.
En saadan erkjendelse af fænomenerne vilde umuliggjøre al
naturvidenskab og være ligegod med ingen, da den hverken
vilde være interessant eller nyttig, og det maa derfor være af
vigtighed at besvare det opkastede spørgsmaal.

Iagttagelsen er imidlertid ikke det eneste middel, vi
benytter os af til erkjendelse af de ydre i erfaringen givne
fænomener. I mathematiken forestiller vi os a priori gjenstande,
som vi tænker os muligheden af at træffe paa i erfaringen, og
beviser, at naar vi forestiller os en gjenstand saa eller saa
(betingelsen), saa er vi nødt til ogsaa at forestille os den saa
og saa (satsen). Geometrien definerer f. ex. et triangel og
beviser saa, at hvis man forestiller sig et triangel, saa er man
ogsaa nødt til at forestille sig 3 vinkler, hvis sum er - 2 R.
Og dermed mener den at have bevist, at det forholder sig
ligedan med de virkelige triangler, som vi, om de findes,
muligens kan træffe paa i erfaringen; men hvem siger os da, at
disse virkelige triangler har de samme egenskaber som vore
forestillede? Ligger deri, at vi maa forestille os en gjenstand
saa og saa, noget bindende for de objektivt existerende
gjenstande? Nej, vi kan naturligvis ligesaalidet vide, om den
objektive tilværelse retter sig efter vore forestillinger, som vi
tidligere vidste, om den retter sig efter vore begreber.

Retter tilværelsen sig virkelig efter vore begreber og
forestillinger, saa maa der enten existere en gaadefuld harmoni
mellem tilværelsen paa den ene side og vore forestillinger og
tanker paa den anden, eller ogsaa maa tilværelsen være
sammensat af begreber og forestillinger. I første fald vil vi, da
vi ikke selv har konstitueret harmonien, ikke have noget middel
til at komme paa det rene med, hvorvidt den virkelig
existe-rer, men i sidste fald maa en analyse af tilværelsen vise, at
den bestaar af de nævnte ingredienser: forestillinger og
begreber, og denne analyse vil i saa fald skaffe os et bevis for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free