Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa det, vi kalder en forandring, foregaar, saa kan de to
fænomener, hvoraf enhver forandring bestaar, ikke være andet
end forskjellige former eller modi af en og samme substans.
Ligesaalidt som man kan forestille sig en forandring, hvis den
er en opstaaen og forgaaen af forskjellige fænomener,
ligesaalidt kan man naturligvis forestille sig en opstaaen uden
efterfølgende forgaaen eller omvendt en forgaaen uden forangaaende
opstaaen. Forestillingsstoffet kan derfor hverken forøges eller
formindskes, men er uforgjængeligt Bevidstheden om
forestillingsstoffet som uforgjængeligt er begrebet substans, og
bevidstheden om dets form som forgjængelig begrebet
akci-dens. Hvis vi altsaa overhovedet kan iagttage en forandring,
saa er det, vi iagttage, en substans, der gaar over fra en
være-form til en anden. Men selv om der gives substanser med
foranderlige akcidenser, saa er det dog ikke dermed givet,
hvorledes vi, da vor apprehension af fænomenerne altid er
successiv, skal kunne opfatte disse forskjellige nfisdi af denne
samme substans som objektivt paa hinanden følgende, da jo
det, at vi apprehenderer den ene først og den anden sidst,, ikke
siger noget om, hvorledes fænomenerne existerer objektivt i
tiden, men kun i hvilken orden de existerer i min bevidsthed.
Skulde vi deraf, at vi apprehenderer ét fænomen først og et
andet senere, bestandig slutte, at de ogsaa objektivt
succederer hinanden, saa maatte jeg, om jeg fra Kristiania rejste
til Paris, komme til det resultat, at Paris existerte senere end
Kristiania. Men hvis jeg, hvad jeg end gjør, nødes til efter
apprehensionen af et fænomen at apprehendere et andet,
saa-ledes at det er mig umuligt at apprehendere det sidste først
og det første sidst; hvis det med andre ord ligger i min
forestillingsevnes natur at lade disse fænomener følge paa hinanden,
og følge paa hinanden netop i den orden, saa vil jeg, da jeg
antager fænomenerne selv for den objektive aarsag til mim
forestillen af dem, nødvendigvis komme til at tro, at det, at
jeg nødes til først at forestille mig det ene og saa det andet,
skriver sig fra, at de objektivt existerer efter hinanden i samme
orden, som jeg er nødt til at apprehendere dem. I vor
erfaring forekommer faktisk forandringer, og vi har altsaa nu seet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
