Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke antager for objektivt existerende gjenstande, de synes
derimod ikke at behøve at staa i nogen kausalsammenhæng
med hinanden. Ogsaa de objektivt i rummet værende
gjen-standes existens i min bevidsthed kan jeg selv med nogen
frihed beherske ved i kraft af min fri vilje at forandre sted i
rummet. Men at vi er os noget bevidst som frembragt ved
frihed, vil jo kun sige, at vi er os det bevidst som frembragt
ved en beslutning. Nu er en beslutning en forestilling om mig
selv som villende noget, jeg ogsaa havde kunnet ikke-ville.
Dette ejendommelige slags forestillinger frembringes ligesaa
vel som alle andre forestillinger af den bag forestillingen, bag
bevidstheden og dermed udenfor tid og rum liggende
forestillingsevne. Og hvad der frembringes ubevidst, det
frembringes ikke ved frihed (i den almindelige betydning, hvori
dette ord her er taget). Frihed existerer altsaa kun som en
forestilling, nemlig som karakteren af de forestillinger, der har
sin aarsag i forangaaende viljeforestillinger. Alt, hvad der af
forestillingsevnen stilles for eller bringes ind i bevidstheden,
frembringes ikke ved frihed, men ved nødvendighed, idet det
flyder ud af denne blinde evnes natur. Og da
forestillingsevnen ligger bag og dermed udenfor tiden, er den ikke
foranderlig, da foranderlighed forudsætter en existeren i tiden. Alle
indre fænomener følger altsaa med nødvendighed paa
hinanden i den orden, hvori de i virkeligheden existerer i
bevidstheden o: de staar alle i kausalsammenhæng med hinanden. At
finde denne kausalsammenhæng mellem de indre fænomener
er den emperiske psykologis opgave.
Hermed har fornuftkritiken egentlig løst den opgave, den
havde sat sig, nemlig afgjørelsen af spørgsmaalet om, hvorvidt
vore forestillinger og begreber med rette kan anvendes paa
de i erfaringen givne fænomener. Men idet den under
løsningen af denne opgave har bragt paa det rene, at hele den
fænomenernes verden, hvori vi lever, kun er forestillinger, saa
opstaar den videre opgave at undersøge, hvilke følger det kan
drage efter sig, at vi — som vi. førend kritiken oplyser os,
uvilsaarlig gjør — gaar ud fra den, som vi nu har set, falske
forudsætning, at de ydre objektive fænomener er i og for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
