Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
existerende gjenstande, der paavirker andre i og for sig
exi-sterende gjenstande: bevidsthederne og derved frembringer
forestillinger i dem.
Ud fra den forudsætning, at bevidstheden er en i og for
sig værende gjenstand — istedetfor, som kritiken har paavist,
kun en forestilling —, kan der anstilles og var der ogsaa før
Kants dage bleven anstillet en helt igjennem falsk reflexion
over sjælens væsen, som vi her skal gjengive.
Alt, hvad der existerer i min bevidsthed, er mine
forestillinger. Jeg, denne bevidsthed, existerer til de forskjellige
tider som bevidstheden om de og de forestillinger. Jeg selv,
bevidstheden, er den ene og samme blivende substans i alle
mine forestillingers vexel. Forestillingerne er bevidste
anskuelser, og at disse anskuelser bliver bevidste, bliver
forestillinger, skyldes bevidsthedsakten, apprehensionens synthetiske
handling. Hvis nu jeg, der udfører denne handling, hvorved
en forestilling bliver til for mig, var en sammensat substans,
i hvis deles samvirken apprehensionens handling bestod,
saa-ledes at hver del af mig bragte sin del af anskuelsen til
bevidsthed, saa vilde den hele forestilling vistnok komme til at
existere som hel for et udenfor staaende subjekt, der havde
evnen til at sammenfatte produkterne af de enkelte deles
handlinger; men de forskjellige deles handlinger og dermed
sammes produkter vilde i mig kun existere hver for sig i den
del af mig, der frembragte dem, og derved ikke af mig, det
sammensatte subjekt, kunne sammenfattes til en hel forestilling.
Altsaa kan jeg, det forestillende subjekt, ikke være en
sammensat, men en enkel substans. Da nu enhver legemlig substans
er sammensat, og jeg ikke er sammensat, saa er jeg
ulegemlig, immateriel. En ulegemlig ting kan, da den ikke bestaar
af dele, ikke gaa tilgrunde ved deling; den maa altsaa, hvis
den skal gaa tilgrunde, forsvinde pludselig. Men hvis den
forsvinder pludselig, saa er der mellem den tid, da den er, og
den tid, da den ikke længere er, ingen tid. Da nu tiden er
delelig i det uendelige, saa gives der ikke to tidspunkter,
imellem hvilke der ikke ligger et tidsrum, og en pludselig
forsvinden er altsaa umulig. Og da jeg nu altsaa hverken kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
