Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsvinde lidt efter lidt eller pludselig, saa kan jeg overhovedet
ikke forsvinde og er altsaa udødelig. Jeg, denne enkle og som
følge deraf immaterielle og udødelige substans, er enkel af den
grund, at jeg for at have forestillinger (bevidste anskuelser)
maa være mig min numeriske identitet under al
apprehen-sionens vexel bevidst. Hvad der er sig sin numeriske identitet
med sig selv bevidst, kalder jeg en person. Og dette, at jeg
er en person, er altsaa den egentlige grund til, at jeg er enkel,
immateriel og udødelig. Mig selv, denne enkle, immaterielle
og udødelige personlighed, er jeg mig umiddelbart bevidst,
medens de ydre gjenstande kun middelbart, nemlig gjennem
iagttagelsen, kommer i min bevidsthed. Alt det, til hvis
existens man kun kan komme ved en slutning, har en tvivlsom
existens, medens det, hvis existens jeg er mig umiddelbart
bevidst, har en utvivlsom existens; og da nu det første gjælder
om alle ydre gjenstande, har disse kun en tvivlsom existens,
medens jeg selv, da det sidste gjælder om mig, har en
utvivlsom existens.
Ser vi nu lidt gjennem kritikens briller paa alle disse
slutninger, saa finder vi snart, at ikke en eneste af dem holder
stik. Hvad for det første det angaar, at jeg er substansen i
alle mine forestillinger, saa er det »jeg«, hvorom der i saa fald
er tale, kun min forestilling: »jeg« o: min bevidsthed. Men
denne min forestilling er ingenlunde det samme som mig selv,
det forestillende subjekt, der har denne forestilling. I ubevidst
tilstand er jeg f. ex. noget ganske andet end forestillingen:
»jeg«, hvori min bevidsthed bestaar.
Hvad dernæst angaar min enkelhed, saa er det klart, at
kjernepunktet i denne slutning er den paastand, at det, der
refererer alle forestillinger til forestillingen: »jeg«, maa være
enkelt for at kunne udføre denne handling. Men hvorfor skulde
man ikke ligesaa godt kunde tænke sig, at de forskjellige
forestillinger blev refereret til den ene jeg-forestilling af
forskjellige handlende subjekter? Man kunde jo tænke sig, at den
ene forestilling: »jeg« var fælles for mange, ligesom forestillingen
om de ydre gjenstande er fælles for mange bevidstheder.
Hvad det kommer an paa, forat en hel forestilling skal kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
