- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
28

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

praktiske liv, men kom til det resultat, at den tilfredsstillelse,
dette ydede ham, ikke stod i nogetsomhelst forhold til de
ubehageligheder og lidelser, som er forbundet med at leve ? Havde
han saa egentlig andet at gjøre end at faa en ende paa sin
jammerlige og fortvivlede tilværelse? Ja — i den fortvivlede
tilstand, hvori han befinder sig, vil han ganske naturlig komme
til at opkaste sig selv det spørgsmaal: Hvad er det egentlig,
jeg mangler? Hvad fordrer jeg for at komme ud af min
fortvivlelse? Aabenbart maa da dette, som han mangler, ligge
udenfor det praktiske liv og udenfor det theoretiske gebet, som
fornuftkritiken har indcirklet. Altsaa: skal noget kunne
tilfredsstille ham, saa maa det netop være det, fornuftkritiken
har afskaaret ham, og det maa han altsaa trods fornuftkritiken
kunne skaffe sig, hvis han fremdeles skal gide leve — muligens
kunde det tilfredsstille ham.

Her gribes han af interesse for den af kritiken forbudne
frugt, og han giver sig til nøjere at undersøge, hvorfor den er
forbuden. Og med den skjærpede kritiske sans, som
fortvivlelsen giver, gaar han saa til en kritik af fornuftkritikens
optrækken af erkjendelsens grænser. Hvorfor kan ikke det, der
ligger udenfor erfaringen o: bag bevidstheden, erkjendes?

Nej, siger fornuftkritiken, fordi vi umulig kan forestille os det,
der ligger bag forestillingen; thi i samme øjeblik vi forestiller
os det, er det ikke længer det, det skulde være, nemlig det
bag forestillingen liggende. Men er da det at erkjende en
ting det samme som at forestille sig den? Ja, siger
fornuftkritiken; thi begreber, hvortil der ikke svarer nogen forestilling’
er tomme begreber, og et tomt begreb er ingen erkj endelse.
Men hvis nu det absolut nødvendige væsen, hvis mulighed
fornuftkritiken ialfald ikke kan bestride, virkelig existerer, saa
vilde jo, da dette absolut-nødvendige væsen, om det existerer,
ikke er nogen forestilling, et begreb om samme væsen ikke
være et begreb, hvortil der svarte en forestilling, og dog var det
ikke noget tomt begreb. Naar nu det fortvivlede individ har
gjort sig klart, at han vil vide, hvad det bag forestillingen
liggende er, saa er jo gjenstanden for hans villen slet ikke det
at faa en forestilling derom; thi fik han en forestilling om det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free