Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ned ifra taget hang maaneskinslampen
og hylled det hele i dæmrende skjær.
Kinderne gløded og øjnene lo
af vin og af vid og af daarende tale;
de hvisked og rødmed, for viddet var dristigt,
de spotted og haanlo, saa hadet fik udløb,
de talte begeistret, saa hjertet blev varmt,
mens glassene fyldtes og glassene tømtes.
Taushed der blev; — kun et enkelt sekund,
men salen den fyldte, — de mærked det alle —
de drev den paa dør, de jaged den ud;
lidt skingrende latter, lidt højmælet tale,
lidt klirren af glas, og de trodde sig fri.
— Taushed der blev, — der blev taushed igjen,
saa skræmmende sort, saa de likte sig ej,
saa isende kold, saa den omklamred alle,
saa smilet blev vissent og vinen blev sur.
Han lokkerne rysted og rejste sig op;
hans hoved var lidet, men øjet var stort,
saa fromt og saa tindrende, skinnende klart,
som blændedes øjet af straalende farver,
som fanged det syner, vidunderlig skjønne,
langt borte fra kulde og trældom og smaahed.
Han svinged sit glas, og han hæved det høit.
Hæv pokalen skjønne kvinder,
tømmer bægret ædle mænd;
lad os jubelsange synge
til den frihed, som vi ejer,
som er guden i vort hjerte,
vi, som ingen love lyder,
som kan tanken, adelsbaaren,
stanse i dens stolte flugt,
vi, som ingen grænse kjender
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
