Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og saa græd de begge stakler,
trøst veninden skjænked kjærlig;
modren jamred: hjælp mig Gud; —
nu til dobbelt ensomt kammer
skulde hun jo gaa og kunde
længer lege ej den kjære leg:
— solens blink i fattigstuen —
stulle om og pynte kvisten,
mumle ved sig selv: iaften
Hans, min søn, til mo’r sin kommer;
nu var legen ødelagt,
nu var hvert et haab forsvundet;
nu hun kunde ikke smile,
hviske, naar det led paa kvelden:
om ej nu han kommer, kommer
sikkert han imorgen; — Hans var død.—
Aa, hvor brave, aa, hvor gode
var de gamle, stygge venner.
Hæv pokalen, skjønne kvinder,
tømmer bægret, ædle mænd,
glæden juble i vort hjerte.
Tænk jer hine stakkels koner,
aldrig fatted de hin frihed
i dens nøgne gude-skjønhed,
som et kraftig armtag leder,
naar jeg skjønhedslandet vil erobre,
som er skjult ved Eders barme.
De skjønne mod lyset holdt glassene op,
ny skjønhed de fik af de funklende farvær.
Moderen sig styrter blindt i
sorgen, søvner af, saa helet
saaret er, naar vækket hun af
tiden biir, som sløved smerten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
