Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
End er sluttet ej kontrakten,
vederlag af dig jeg kræver,
ej omsonst jeg noget giver.
Tag, tag alt, jeg intet ejer,
som jeg giver ej i bytte
for slig kostlig lykkegave;
skynd dig, nævn mig det, du kræver.
Vent kun! slig kontrakten lyder:
Jeg din moder vanvid giver,
dig jeg giver fred og hvile.
— Mor! min moder! — skreg i angst jeg,
var alt ræd at slippe taget —,
hun hvis hals jeg favned kjærlig,
naar som barn paa hendes stol jeg stod,
titted hende ind i øjet,
klapped hende, naar hun stræved
natten lang for brød at tjene;
hun som ser, jeg lider,
og som be’r mig alt fortælle,
kaste sorgen af paa hende,
saa skal alt bli lunt og godt,
hun som klapper mig paa kinden,
naar godmorgen hun mig ønsker,
hun som kysser mig paa panden,
naar hun be’r mig sove godt,
hun hvis sagte fod jeg hører,
naar hun nærmer sig min
seng at høre, om jeg sover, —
aldrig! — vig du onde aand!
Ja, din mor, din gode moder,
hun som væder puden med sin graad,
skræmmes op, i mørke sidder,
der hun støtter sig paa haanden,
gjemmer saa sit ansigt, lægger
sig og græder sig i søvn,
tror, du brød med gud, den strenge,
fra hvem hævnen kommer sikkert,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
