Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvermand skjæmmes ved mit venskab,
sværger, at han aldrig saa mig. —
Aanden svandt, jeg vaagned op
skjælvende i sved og kuldel
Giv mig smertens fred og hvilel
giv min moder vanvid! — Vælgeri
De reiste sig op, saa at stolene ramled,
de flokked sig sammen og knyttede næven,
de dejlige kvinder og vittige mænd,
og skreg som de haded den moder fra fødslen,
som fødte med smerte, med glæde saa blind
trodde, kjærligheds sæd avled kjærligheds høst:
Giv min moder vanvid! vanvid!
giv mig smertens fred og hvile 1
Hæv pokalen, stolte kvinder,
fylder bægret, ædle mænd 1
Lad os aande-drømmen glemme,
kun en drøm det var, — vi faar ej
valget, faar ej fred og hvile,
faar ej se vor mor i vanvid!
Hun stod der den skjønne med svulmende former
med hovedet hævet og glasset i haanden,
som fanget af drømmenes manende spind.
En yngling af væxt, men med manddom i øjet
sig listed paa tæerne hen, og med smil
i lokkerne sortblaa han fæsted saa snildt
af vinløv og druer et stolt diadem;
hun mærked det ej, der bøjet hun stod
og stirrede ud, medens barmen sig hæved
og kinderne brændte og læberne skalv
af knugende haabløshed, vellystig trøst.
Saa rødmed hun let, og hun smilte forlegent,
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
