Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maanen var skjult bag en sky, og ad vindverne
natvinden føg, saa gardinerne blafred,
den fyldte hver krog, og den hvirvled sig rundt
og legte om lampen, saa snigende os
langs væggene drev, og det tæred paa lungen
at puste; men højt paa sin susende
vinge den førte en gjæst, som var ubudt,
som snøred dem struben, som tørred dem ganen;
der sad de og giodde og vridde paa munden,
men ord kom ej frem, for gjæsten dem stjal.
Hun ilte til vindusfordybningen hen
at skjule sin graad og at svale sin kind,
i silkegardinerne hylle sig ind,
for der fra et gjemsel at lede op alt,
hvad hun mindtes af trøstende minder, —
af elskov, som løfted, af elskov, som favned,
af haan mod det slette og had mod det smaa;
hun fandt ej en blomst til at smykke sit bryst,
ej græsklædte tue at hvile sit hoved,
ej lægende urt til sin saarede pande. —
Saa leved hun ind sig i vildeste kamp,
med rallende skrig og med sejrende jubel; —
hun bodde i fagreste marmor-paladser,
og sad der en aften med blikket mod havet,
der mumlende brød imod slots-klippen ind,
og stirrede ind i den straalende solglød,
omgivet af leende kvinder og mænd,
som kjendte ej sorg, og som vidste ej savn, —
hun saa sig i vedbendomslyngede hytte
ved rislende bæk langt, langt inde i skoven,
hvor legen gik muntert med duer og børn,
hun vented paa ham, ak, som kyssed saa sødt,
hun kyssed de smaa, — og som favned saa varmt,
hun krysted de smaa, — og hun lukked sit øje,
da saa hun hans straalende, bedende blik.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
