Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - {Digte}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
För det begav ſig, ſom jeg ſiger her, |
Ovid, en romerſk Digter, ſang Vin og Glæde,
faldt i Auguſti Unaade, og, forviſt til det
ſorte Havs Bredde, henlevede en elendig og
enlig Alderdom, og der beſang ſin Ulykke
i ſmukke og rörende Vers, ſom kaſte mere
Skjendſel paa Auguſt, end alle Virgils
Smigrerier ære ham. — — Men det Verk, ſom
unægtelig gjör hans Genie meſt Ære, er
hans Forvandlinger, et vidtlöftigt Digt i 15
Böger. — Det er i dette Digt, Ovidius
fortæller om en Vandflod, ſom bortſkyllede
alt Levende, paa et Par udlevede Folk ner,
nemlig Manden Deukalion, og Konen
Pyrrha Diſſe, der vare alt for gamle til, efter
Naturens almindelige Orden at befolke
Jorden, raadförde ſig med Apollos Orakel over
denne Sag, og der fik den Befaling, at de
ſkulde kaſte deres Moders Been bag deres
Ryg. — Dette forunderlige Svar forbauſede
dem; de indſaae ikke dets Mening, men
omſider gjennemtrængde Deukalion det
Mörke, ſom indhyllede Oraklets Svar; han
udfandt, at Jorden er alles Moder, Stene
dens Ben, — — ſaa ſpidsſindige ere
Oraklerne. — Han kaſter nu, i Selſkab
med Pyrrha, ſin Moders Ben bag ſin Ryg,
og ſeer med Forundring hver Sten, han
kaſter, haſtigere end en Paddehat opvoxe
til en Mandsperſon, og hver Sten, Pyrrha
kaſter, lige hurtig at blive et Fruentimmer;
— ſaa meget lettere faldt det Ovidius, end
Moſes, at befolke Jorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
