Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Tilværelsens Fornemmelser. Ungdommens første Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
Hjerte, da vilde jeg knuge den til mig, aldrig, aldrig
slippe den lss ha, der flaggrer den ind i Due
slaget, den Falske, og lader mig haablss og fortvivlet
sidde igjen paa Taget! Hvor sjeldent i disse trange,
forstokkede, kjcerlighedstomme Tider sindes virkelig
Sympathi mellem Sjcelene!
Er det da Noget saa stort og herligt, denne op
reiste Marscheren paa to Ben, at den Slcegt, som kalder
sig Menneske, skulde anmasse sig Herredsmmet over
os Alle, der med sikker Ligevoegt drager om paa fire?
Men jeg ved nok, hvor det bcerer hen: de bilde
sig noget Stort ind af hvad der stal sidde i Ho
vedet paa dem, og fom de kalde Fornuft. Vistnok
kan ikke jeg danne mig nogen egentlig Forestilling
om, hvad de mene dermed; men saameget er dog vist,
at naar Fornuft, som jeg med nogen Sikkerhed tsr
slutte af min Velynders Tale og Nttringer, ikke be
staar i Andet end den Evne, at kunne handle med
Bevidsthed og vogte sig for dumme Streger, da byt
ter ikke jeg med noget Menneske. Jeg troer, at man
overhovedet successivt tilvoenner sig denne Bevidsthed;
men gjennem Livet og til Livet kommer man dog, man
ved ikke selv hvorledes. Saaledes er det idetmindste gaaet
mig, og saavidt mig bekjendt findes der paa Jorden
ikke et Menneske, der ved Noget om sin Fsdsels
„Naar" og „Hvorledes" af egen Erfaring, men
alene gjennem Tradition, fom ovenikjsbet vifer sig ofte
nok hsist vaklende og upaalidelig. Endog Stceder strides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
