Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Den unge Ponto sprang lystig afsted; jeg fulgte
efter nedslaaet, aldeles ssnderknust oder denne hans
Tale, der i min forhungrede Stemning syntes at
indeholde Adskilligt sandt og lcrrerigt. Men hvor stor
var ikke min Skrcek, da Ponto hoppeoe los paa den
Vrsd og Pslser tilfals havende Pige, der, da jeg
beskedent forsynede mig af hendes Overflod, noer havde
sta aet mig ihjel.
„Ponto, min Pudel, Ponto, min Pudel, hvad gjsr
du? Tag dig iagt, tag dig iagt, vogt dig for den hjerte
lsse Varbarske, fordel lumste, hcevnfroe Pslseprincip!"
Saa raabte jeg til Ponto (uden at agte paa mig
fortsatte han sin Vei) og fulgte efter i behsrig Af
stand, bestemt paa, hvis han kom tilkort, at tage
Venene paa Nakken. Ankommen til Bordet, reiste
Ponto sig paa Vaglabberne og svcevede i de sirligste
Kaprioler omkring, til stor Gloede som det syntes for
Pigen. Hun raabte ham hen til sig; han tom. lagde
Hovedet paa hendes St’jsd , sprang atter op, gjsede
lystigt, hoppede atter omkring Bordet, snusede beskedent
og saa Pigen venlig i Vinene.
„Har du Lyst paa en Pslse, artige Pudel?" Saa
spurgte Pigen; og da nu Ponto, sin Hale i livlig
Vibreren, jublede hsit af Forventning og Fryd, tog
hun, til min ikke ringe Forbauselse, en as de smukkeste
og svoereste Pslser og overrakte den uden Vetcrnkning
til min Ven. Til Tegn paa Erkendtlighed dandsede
denne endnu en kort men beleven Ballet og ilede derpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
