Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
barnlig Undseelse i Oincne. Usynlige Poter rev
mig hen til hende med uimodstaaelig Kraft ; men idet
jeg sprang lss mod den Hnlde for at trykke hende til
mig, var hun som et Lyn bag Skorstenen og for
svunden! Fuld af Harme og Fortvivlelse rendte jeg
som en Besat omkring paa Taget og udstsdte i etvcek
de ynkeligste Toner; men Alt forgjeves hun kom
ikke mere tilsyne! Ha! hvilken Tilstand!
Bid vilde smage mig, jeg voemmedes for Videnskaberne,
jeg gad hverken lcrse eller skrive. „Tu Himmel!
raabte jeg den fslgende Dag, da jeg overalt havde
ssgt efter den Hulde paa Taget, paa Loftet, nede
i Kjelderen, i alle Gaardens Gange og Afkroge, og
nu vendte trsstcslss hjem, da saagar, idet jeg kun
havde Tanken for den Lille, endog den stegte Fist,
Mesteren satte hen for mig til Middag, nidstirrede
paa mig fra Fadet med hendes Sine, saa at jeg raabte
i Henrykkelsens Vanvid: „Er det dig, Tilbedte?" og
slugte den paa Flekken — ja da brod jeg nd: „Him
mel, o Himmel! skulde det vcrrc Kjccrlighed?" Jeg
blev dog roligere i mit Sind; jeg besluttede, som det
ssmmer sig en grnndlcerd Kat, at komme paa det
Rene med min Tilstand, og begyndte paa stallende
Fod, stjsnt ikke uden adskillig Anstrengelse, omhyggelig
at studere Ovids cis 2,rrs Kiuancli samt ogsaa Man
sos „Kunst at elske;" men ingen af de i ncebnte
Veerker anfsrte Kjendemoerker paa Forelskede vilde rigtig
passe paa mig. Ttlsidst gik det pludselig op for mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
