Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
og faar hos en meget velvillig Mand ikke alene
dit rigelige Udkomme, men nyder tillige alle Livets
Bekvemmeligheder, ja snskede gjerne, om saa skulde
vcere, at dele disse med en sm, tro Gemalinde!
O, jeg elsker dig usigelig, bedste Murr!" „Gode
Himmel!" raabte jeg i stsrste Henrykkelse, „er dette
muligr, er det en Drsm, er det Virkelighed? O,
hold dig blot hold dig blot, Forstand; spring
da ikke tvers af for mig ! Ha! er jeg endnu vaa
Jorden? Sidder jeg endnu vaa Taget? Svcever
jeg ikke i Skyerne ? Kan jeg endnu vcrre Kater Murr?
Er jeg ikke hellere Manden i Maanen? Kom til mit
Bryst, Hsitelskede dog sig mig forst dit Navn,
min Skjsnne." „Jeg hedder Miesmies," lcespede den
Lille ssdt i rsrende Undseelse og satte sig fortrolig
ved min Side. Hvor hun var smuk! Som Sslv
gliudsede i Maanestinnet hendes hvide Pels, og ud af
det deilige grsnne Vinepar straalede en smcegtende
Ild. Du elsker mig altsaa, huldeste Miesmies? O,
gjentag det tusinde Gange, pandet jeg kan geraade i
end stsrre Henrykkelse og udkramme alt det Vrsvl,
som passer sig for en af den dygtigste Romanforfatter
skabt Kjcerlighedshelt ! Men Bedste, du har alt mcrr
tet mit forbausende Aulceg til Sang samt ogsaa min
Kunstnerfcrrdighed deri; skulde du have Nogei imod,
min Kjcrre, at opvarte med en liden Solo?" „Ak!"
svarede Miesmies, „ak, min elskede Murr! vistnok er
ogsaa jeg ikke saa ganske ukyndig i Sang, men du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
