Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
mig et kleekkeligt Stykke Franskbrod, som jeg med sno
vanligt Galanteri taknemmeligst tog imod.
Men jeg snarere legede med Gaven end gjorde
Anstalter til at spise den; og man tcenke sig min
Skrcrk, da en stcrrk Brummen lod sig hore og gjorde
en brat Ende paa denne Leg! I nceste Oieblik stod
den mcegtige, kjcrmpestore Gubbe, Pontos Onkel, den
vidtbcromte Pudel Skaramutz , i egen Person foran
mig. Med et eneste Sprang vilde jeg pakke mig der
fra; men den Gamle raabte: „Veer han kun ingen
Roedhare og bli’ smukt siddende; tror han kanske, jeg
crder ham?"
Med den allermest ydmyge Hoflighed spurgte jeg,
hvori jeg efter ringe Evne kunde tjene Herr Skara
mutz. Men denne svarede barsk: „Ilke i Noget, slet
ikke i Noget kan han tjene mig, Mosjs Murr; hvor
ledes skulde vel det gaa til? Men spsrge ham vilde jeg,
sporge ham om han kanske ved, hvor min Svinepels af
Nevs, den nnge Ponto, stakker henne. Engang i Ti
den have I jo tumlet Jer sammen, og til min ikke
ringe ZErgrclse lode I til at vcere et Hjerte og en
Sjeel. Nu da? Hau sige kuu strax, om han ved,
hvor Gutungen svcermer; i flere Tage har jeg ikke
se’t ham for mine Dine."
Ganske forlegen ved den knarvorne Gamles hovne,
haanlige Ansen, erklcrrede jeg koldt, at der ikke kunde
nei aldrig havde knnuet vcere Tale om uoget
intimt Forhold mellem mig og Ponto; i den aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
