Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
?nnw BkN6rsi- 3w dedaZsULs LtMinZ.
231
Icg spurgte den unge Ponto, om da det mate
rielle Gavn, hans Anscettelse hos Alcibiades von
Wipp forskaffede ham, var i Sandhed saa stort og
betydeligt, at det lunde opvcie det ellers Übehagelige
og Tryllende ved den dermed forbundne Trcrldom.
Derhos gav jeg ham ikke utydelig tilkjende, at netop
denne Trceldom vilde for os Katte, hvis Frihedstrang
aldrig lod slg lue, i Lcengden blive uudholdelig.
„Du snakker, Hsistcerede," gjcntog Ponto med
et overmodigt Smil, „efter din Forstand, eller rettere
sagt som dit totale Ukjendskab lil Livets hsiere For
holde lader dig tro. Du ved ikke hvad del vil sige,
at vecre den udkaarede Yndling af en faa gjennem
galllnt, verdensdannet Perfon fom Baron Alcibiades
von Wipp; thi at jeg, siden jeg har vidst al te mig
saa klogt og tjenstvilligt, er bleven hans erllcrrede
Yndling, det behsver jeg vel, o min frihedselfkende
Kat. neppe at fortcclle dig. En kort Skildring vil
kunne give et levende Vegreb om det Behagelige, det
Misundelsesværdige ved min nuvcerende Post. Om
Morgenen staar vi (nemlig jeg og min Herre) hverken
for tidlig eller for fcnl op - det vil sige, paa Slaget
elleve. Jeg maa bemcrrke, at mit blode, brede Leie
bliver opredt ikke langt fra Baronens Seng, og at
vi begge fnorke altfor harmonisk til Ved den pludse
lige Opvaagnen med Bestemthed at kunne afgjsre,
hvem der har snorket. Baronen trcckker i Klokke
strengen, og strax kommer Kammertjeneren tilsyne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
