Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Selvbiograph. Om jeg just ikke har nogen Forbrydelse
at bekjende, saa tsr jeg dog, hvis jeg snster at for
blive sanoru, ingenlunde fortie den store Daarskab, jeg
samme Aften begik, og fom i lamgere Tid forstyrrede
mig i den Grad, at der var Fare for min Forstand.
Men er det ikke ligefaa vanskelig, ja ofte vanste
ligere at bekjende en Daarskab end en Forbrydelse?
Det varede ikke lamge fsr der overfaldt mig
et saadant Ildebefindende, et saadant Mismod, at jeg
snstede mig langt borte under min Herres Kakkelovn.
Det var den hoesligste Kjedsommelighed, man kan gjsre
sig Ide om, der nedtrykte mig og sik mig til at
at slaa en Streg over ethvert Hensyn. Ganske stille
sneg jeg mig bort i en af de fjerneste Kroge, for uge
neret at kunne give efter for den Slummer, hvortil
Samtalen rundt omkring mig fyntes at indbyde.
Denne Samtale, fom jeg i mit Mismod fsrst maaste
feilagtig havde anseet for den flaueste, mest aandlsse
Pluddrcn, forekom mig nu som en Mslles ensformige
Summen, hvorved man meget let kommer i en ganske
behagelig, tankelss Grublen, som snart aflsses af den
virkelige Ssvn. Jeg var netop geraadet i denne
tankelsse Grublen, denne blide Fantasering, da et blen
dende Lys pludselig funklede for mine tillukkede Vine.
Jeg saa op, og foran mig stod en yndig snehvid
Mynde, Vadines underskjsnne Niece, ved Navn Mi
nona, som jeg senere sik hsre.
„Min Herre," sagde Min ona med den ssdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
