Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
lespende Stemme, som kun finder altfor megen Gjen
klang i en fyrig Unglings bevcrgclige Bryst, „min
Herre, De sidder jo saa ensom, De synes at kjede
Dem! Det gjsr mig ondt; men en stor dybsin
dig Digteraand som De, min Herre, der svcrver i
hsiere Sphcerer , maa finde det almindelige sociale
Omgangsliv tomt og overfladisk."
Jeg reiste mig noget bestyrtet; og det var hsist
pinligt, at mit Naturel, langt steerkere end alle de
Theorier som den forfinede Verdensdannelse kan op
stille, fkulde tvinge mig imod min Billie til at hceve
Ryggen hsit iveiret, med andre Ord, til at skyde
Ryg hvorover Minona syntes at smile.
Men strax fattende mig, greb jeg Minonas Pote,
trykkede den let til mine Lceber og fremstammede Noget
om begeistrede Momenter, som tilfalde Digterne.
Minona hsrte paa mig med saa umiskendelige Tegn
paa den inderligste Deltagelse, med en saadan Andagt,
at jeg skruede mig alt hsiere og hsiere op ttl den
herligste Poesi og tilsidst ikke rigtig forstod mig selv.
Ligesaa lidet har vel Minona forstaaet mig; men
hun kom desuagtet i stsrste Henrykkelse og forsikkrede,
hvor ofte hun i Hemmelighed havde lcengtet efter at
kunne stifte den geniale Murrs Vekjendtstab , og at
ucrrvcerende Oieblik var det lykkeligste i hendes Liv.
Hvad skal jeg sige? Jeg mcerkede snart, at Mi
nona havde lcest mine Vcerker, mine sublimeste Digte
ja ikke alene lcest, men opfattet dem i deres dybeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
