Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men forløsningen er et drama som utspilles mellem to. Svæ
vende i Guds grænseløse personlighet hviler menneskets person
lighet, et ørlitet fnug i uendeligheten — som selve jordkulen er et
fnug i den del av universet som vor bevissthet kan omfatte. Jord,
mennesker, atomer, blir omtrent like smaa maalt mot det uen
delige — og hvert menneske er saa sammensat som en klode eller
et atom. Med den samme sans for dimensioner i rum og tid for
staar mennesket avstandene mellem himmellegemerne og sin egen
litenhet i forhold til Sirius, jordklodens alder og sin egen levetids
forholdsvise intethet, og det ser om det ikke forstaar, begreper
som evighet — rummets og tidens uendelighet. Stoflig og biologisk
set er dets krop en dyrekrop med sanser og drifter som dyrenes,
men for nogen barokke komplikationer menneskets sanser og drifter
avstedkommer, set fra et dyrestandpunkt, som vi tænker os det,
for det er jo en av de fortvilede gaader her paa jorden: hvad e r
egentlig dyrenes standpunkt; har de noget? De har øine og vi har
Øi ne — men vi er alene om vor mani for at gjenfremstille det som
vi har set, med alleslags tillæg av usete ting som vi synes vi
finder i os seiv eller ingen steder: hulemalerier, helleristninger,
Eidsvoldsmonument —. Aperne har øren og hænder, men hverken
trækspil eller filharmonisk orkester (da jeg var barn pleiet jeg
at tænke, nåar jeg hørte om apeteorien, hvis der var noget i den,
maatte aperne bli rasende, gjøre ett eller andet for at frasi sig
familieskapet: saa længe ikke de føler sig truffet, behøver ikke vi
heller). — Dyrene kjender temperaturen som vi, men bare vi har
tændt baal i skogen og installert elektriske vifter i hotel-spisesaler.
Dyrene parrer sig og vi parrer os, men hvordan har ikke vi greiet
at komplicere vort kjønsliv — like bort til slike periferiske fore
teelser som «vittigheter» og anekdoter om svigermødre. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
