Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gav han sig om Hverdagen af med
Skomagerhaandværket, men hver eneste Helligdag gik
han i Kirke, plantede sit Voxlys foran
Helgenbillederne og læste andægtig i sin Psalmebog.
Han holdt sig mest for sig selv: mod
Underofficererne var han ærbødig, men kold, og med
de Menige havde han ingen Berøringspunkter,
da han ikke drak. Derimod tog han sig
velvillig af Rekrutterne, som han protegerede,
formanede og hjalp, hvor han kunde. Alle i
Batteriet betragtede ham som Kapitalist, for de vidste
om ham, at han ejede 25 Rubler, som han
forøvrigt gjærne laante ud af til dem, der virkelig
trængte. Fyrværkeren Maksimov fortalte mig
engang om, hvorledes Shdanov ogsaa havde
hjulpet ham. Da han for en halv Snes Aar
siden kom til Batteriet som Rekrut, satte han
alle sine Penge til i Svir sammen med de ældre
Kammerater, og da Shdanov lagde Mærke til,
hvor ilde han var stedt, kaldte han ham hen til
sig, foreholdt ham hans slette Opførsel og gav
ham derpaa en Dragt Prygl. Da det var
besørget, holdt han et Foredrag for ham, om
hvorledes en Soldat rettelig bør leve og føre
sig op, og lod ham saa gaa efter først at have
foræret ham en Skjorte og en blank Sølvrubel.
»Det er ham, der har gjort et Menneske
ud af mig,« plejede Maksimov gjærne at sige,
naar Talen faldt paa Shdanov, og ved disse
Ord lyste den brave Fyrværkers Øjne altid af
Taknemmelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
