Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
borte end Taagen, tegnede den sig dog som en
skarp, ubevægelig Stribe bag dennes flygtige,
hvide Slør.
Foran os, paa den aabne Plads bag Skoven,
opsendte Baalene sorte, blaahvide eller lillarøde
Røgskyer, der blandede sig i fantastiske
Snoninger med Taagens hvide Lag. Langt længere
forude, foran Skovens yderste Punkt til højre,
saa’ vi nu og da Grupper af beredne Tatarer,
og hver Gang disse viste sig, hørte vi Skud fra
vor Skyttekjæde.
Dette her var kun Løjer — den alvorlige
Del af Festen var endnu ikke begyndt.
Chefen for det Kompagni, der var afgivet
til Kanonbedækning, kom hen til mig og pegede
paa tre Ryttere, som netop nærmede sig Skoven
og var i en Afstand af knap to tusinde Alen
fra os. Som alle Fodfolksofficerer mente han,
at med Kanoner kan man skyde selv paa en
Graaspurv, og han bad mig derfor om at sende
dem en Kugle eller en Granat.
»Se engang dér hen!« sagde han ivrigt og
med et godmodigt Smil, idet han pegede med
sin højre Haand ud over min Skulder. »Der
henne ved de to høje Træer rider en Fyr paa en
stor hvid Hest, og bag ham kommer der endnu
et Par Stykker. Kan De dog ikke sende dem
et Skud?«
»Og lige i Nærheden af Skoven kommer
der tre til,« bemærkede Antonov, der udmærkede
sig ved sit skarpe Syn. — »Se saa, nu tager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
