Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaal og derigjennem forvisset os om, at vi
begge sad inde med den fornødne gjensidige
Sympathi, kom vi begge lidt efter lidt ind paa
Æmner af en mere intim Natur. Og jo længere
vi talte sammen, desto mere fristet følte jeg mig
til at spørge Kaptejnen om, hvad han egentlig
vilde hernede, saa meget mere som det forekom
mig, at han selv havde Lyst til at komme ind
paa dette Spørgsmaal.
»Gud véd, hvor længe vi skal ligge her i
Tschetschnja,« sagde han langsomt, »jeg begynder
oprigtig talt at kjede mig hernede.«
»Saa? — Da kjeder jeg mig ikke,« svarede
jeg. »Og det forekommer mig da ogsaa, at
det maa være mere trivielt at gjøre Tjeneste i
en Stab end at ligge her med sit Kompagni.«
»Ja, i en Stab er der tusinde Gange værre!«
sagde han med et stærkt Udtryk af Lede. »Nej,
men jeg mener, at det kunde være rart, om vi
snart fik en Ende paa dette Krigsvæsen.«
»Er det virkelig Deres Mening?«
»Ja, vist saa. — Naa, der har vi nok
Maden,« sagde han, da han saa’ Oppasseren
komme gaaende med Tallerkener og Fade.
»Sig mig, hvad vil De egentlig hernede,«
spurgte jeg, »naar Livet i Kavkasus tiltaler Dem
saa lidt?«
»Det skal jeg sige Dem,« svarede han
aabenhjærtigt, »det er, fordi der i Rusland
existerer en gammel Overtro om, at Kavkasus er
et Slags forjættet Land, hvor alle, der paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
