Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vide, hvorledes jeg har tilbragt Natten! Hvis
det er sandt, at man kan faa graa Haar i
Hovedet af Frygt og Rædsel, saa maa jeg være
fuldstændig hvidhaaret nu, for ikke en Dødsdømt
kan have lidt mere, end jeg har lidt i Nat. —
I Dag er jeg noget roligere, men det banker
dog saa heftigt her inde,« sagde han, idet han
lagde Haanden paa sit Bryst, »at jeg knap kan
trække Vejret. Og det latterligste er, at skjønt
jeg føler, at vi her staar foran et skrækkeligt
Drama, saa sidder jeg dog ganske rolig og
spiser Bankekjød med Løg og bilder mig ind,
at vi har det rigtig hyggeligt. — Faar vi snart
den Vin, Nikolajev?« tilføjede han gabende.
»Nu kommer der én, Brødre!« lød det
ængsteligt inde mellem Soldaterne, og Alles
Øjne rettedes hen mod den forreste Skov.
Langt borte hævede sig en hvid Røgsky,
der blev større og større og bares frem af
Vinden. Og i samme Nu som det gik op for
mig, at denne Røg kom fra en af Fjendens
Kanoner, fik alt, hvad jeg saa’ i dette Øjeblik:
Geværpyramiderne, den blaa Luft, de grønne
Lavetter og Nikolajevs solbrændte, skjæggede
Ansigt, en forunderlig højtidelig Karakter,
fremkaldt ved den lynsnare Tanke om, at Kuglen,
der allerede tydelig saas i Luften og nu fløj
højt oppe i Rummet, maaske kunde være rettet
lige imod mit Bryst.
»Hvor har De faaet Vin fra?« spurgte jeg
Bolchov i en let henkastet Tone, men samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
