Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»den har ramt en af Folkene,« men jeg turde
ikke vende mig om af Frygt for, at min
Forudfølelse skulde blive til Vished. Saa hørte jeg
et tungt Fald og en ynkelig, hjærteskærende
Stønnen. »Hjælp mig! Hjælp!« sagde en svag
og skjælvende Røst, og hvor forandret den end
lød, gjenkjendte jeg dog strax Velentschuks
Stemme. Jeg vendte mig om: han laa
baglængs mellem Forstillingen og Kanonen, og et
Par Alen fra ham laa hans Tornyster, som han
havde mistet i Faldet. Hans Pande var badet
i Blod, der i en bred rød Strøm randt ned over
hans højre Øje og Kind. Saaret havde han
faaet i Underlivet, men det blødte næsten slet
ikke, Panden havde han derimod slaaet i Faldet
mod en Træstub. Alt dette fik jeg dog først
langt senere at vide. I det første Øjeblik saa’
jeg kun en ubestemmelig Masse, der — saaledes
forekom det mig — svømmede i Blod.
Ingen af Folkene sagde et Ord, og kun
Antonov gav en brummende Lyd fra sig, men
jeg kunde se paa dem, at deres Sind var
opfyldt af Tanken om Døden. Alle Mand hængte
i, Kanonen var ladt i et Nu, og naar jeg
undtager, at Konstablen, der bragte Kardætsken,
løb et stort Stykke udenom den Saarede, gik
alt til, som om det kunde have været paa
Exercerpladsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
