Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en Rose!« sagde han med ét til den
stakkels Løjtnant, der sad ildrød i Hovedet og
smilede saa genert, at det ligefrem gjorde mig ondt
for ham.
»Ja ja, jeg har været akkurat ligesom du,
og nu ser du dog selv, hvad jeg er bleven for
en rask Karl. — Sender de os en af disse
Galopiner ned fra Rusland, saa faar han baade
Gigt og Rheumatisme, naar man byder ham at
sove under aaben Himmel, men jeg sover lige
saa godt paa den bare Jord som i en Seng. — Er
det ikke rigtigt?« tilføjede han og saa’ Kraft lige
ind i Øjnene.
»Se det kan jeg lide! Det er talt som en
ægte gammel kavkasisk Kriger!« raabte Kraft,
idet han fór hen til Trosenko, greb hans Haand
og rystede den med Inderlighed. »Ja vi to har
døjet ikke saa lidt hernede,« vedblev han, da
han atter var kommen hen paa sin Plads. »Husker
De Anno 49 — jeg var den Gang ansat i
Hovedkvarterets Stab — da vi Natten mellem den
12. og 13. September stod en halv Snes Timer
i Snavs til op over Knæene? Og den næste
Morgen maatte vi storme ikke mindre end
femten fjendtlige Forhug. Kan De huske det?«
Trosenko nikkede, men saa’ temmelig
skeptisk ud.
»Ja nu skal De blot høre,« begyndte Kraft
med ivrige Haandbevægelser og henvendende
sig særlig til Majoren.
Men denne, der vist mange Gange før havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
