Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Da vi ryddede Skoven - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
nu det hedder? Ja vist saa — en Gravl« sagde
han hurtigt. »Men vi fældede biot Gevær, rørte
Trommerne og raabte Hurra, og da vi kom hen
til Forhugget, var Fjenden forduftet. Naa, vi
blev alle dygtig forbavsede. Saa løb vi videre
og gik løs paa det næste Forhug, men da vi
skulde til at storme dette, var det galt igjen.
Foran Forhugget var der nemlig en .... en
. . . naa, hvad er det nu det hedder?«
»Igjen en Gravl« sufflerede jeg.
»Nej, nej! — Slet ikke!« raabte han vredt.
»Det var ikke en Grav, men en . . . nej, jeg
kan ikke komme paa det!« sagde han og tog
sig fortvivlet op til Panden. »Aa Herregud, hvad
er det nu . . . .«
»En Flod!« sagde Bolchov for at hjælpe
ham.
»Nej, nej .... ikke en Flod! Jo — en
Flod! Men da vi nærmede os den, blev vi
modtaget af en saa forfærdelig Ild, at . . .«
»Jeg hørte Maksimov spørge efter mig
udenfor Hytten, og da jeg kunde risikere at skulle
høre, hvorledes Kaptejnen stormede de tretten
resterende Forhug, var jeg glad over, at jeg flk
denne Lejlighed til at slippe bort. Trosenko
gik ud sammen med mig. »Det ér Løgn, hvert
eneste Ord han siger,« sagde han til mig, da vi
var kommen nogle Skridt fra Hytten. »Han
var slet ikke med i den Fægtning!« Og
Trosenko lo saa godmodigt og hjærteligt, at jeg
ikke kunde andet end le* med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
