- Project Runeberg -  Soldaterliv i Kavkasus ; Albert /
84

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

Generalens Adjudant for at faa Tilladelse til at
deltage i Expeditionen. Paa Vejen derhen
opdagede jeg, at der dog hersker mere Liv i en
saadan lille kavkasisk Grænsefæstning, end jeg
havde troet.

Lige som jeg var kommen ud af min Dør,
rullede en let lille Karet, inden i hvilken der
sad en elegant klædt Dame, forbi mig, og da
jeg lidt efter gik over Torvet, lød der ud
gjennem Kommandantboligens aabne Vinduer
lystige Polkatoner fra et gammelt, forstemt Klaver.
I en aaben Skjænkebod sad nogle Underofficerer
og snakkede sammen ved fyldte Bægere, og i
en Sidegade gik en krumrygget gammel Jøde og
spillede Finalen af Lucia paa en hæs Lirekasse,
der sendte sine skrigende Toner vidt ud over
Torvet. Et Stykke nede i Hovedgaden mødte
jeg to svajende »Damer« i raslende Kjoler og
med brogede Silkeparasoller, og kort efter kom
jeg forbi to unge Piger, den ene i Rosenrødt og
den anden i Blaat, som stod paa Stentrappen
udenfor et lille lavt Hus, fnisende og smaaleende
for at tiltrække sig de forbigaaende Krigeres
Opmærksomhed. Alle Vegne, baade i Gaderne
og i Boulevarderne, mødte jeg Officerer i nye
Uniformsfrakker og med hvide Handsker og
straalende Epauletter.

Adjudanten, der havde sine Værelser i den
nederste Etage af Generalens Hus, var hjemme,
da jeg kom, og saa snart jeg havde forebragt
mit Ønske, erklærede han strax med den største

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free