- Project Runeberg -  Soldaterliv i Kavkasus ; Albert /
85

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Elskværdighed, at der ikke var det fjærneste til
Hinder for dets Opfyldelse. Jeg havde kun
siddet et Par Minutter hos hani, da jeg saa’
den samme Karet, der for lidt siden havde
vakt min Opmærksomhed, rulle lige forbi
Vinduerne og kjøre hen foran Trappen, En høj,
elegant Mand i Infanteriuniform med Majors
Epauletter steg ud af Vognen og gik ind i Huset.

»Aa, undskyld mig et Øjeblik,« sagde
Adjudanten og knappede sin Frakke, »men nu maa
jeg op til Generalen.«

»Hvem er den Dame, der sidder inde i
Vognen?« spurgte jeg.

»Det er Grevinde Pahlen,« svarede han og
løb ud af Døren.

Lidt efter traadte Generalen, en
overordentlig smuk og distingeret Mand, ud paa
Stentrappen. Han var i Dagliguniform og bar et
hvidt, emailleret Kors i Knaphullet. Efter ham
fulgte Majoren, Adjudanten og et Par andre
Officerer af hans Stab. Generalens Holdning og
Bevægelser viste tydelig, at han var en Mand,
der kjendte sit eget høje Værd.

»Bonsoir, madame la comtesse,« sagde han,
idet han rakte sin Haand ind gjennem det
aabne Karetvindue.

En lille Haand i Glacéhandske mødte hans,
og et fint, nydeligt Ansigt i bleggul Silkehat
viste sig i Karetvinduet.

De vexlede nogle Ord, som jeg ikke kunde
høre, og derpaa sagde Generalen smilende:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:37:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kavkasus/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free