Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Razzia - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«7
rede Udtrykket i hans Ansigt og lyttede til
Klangen af hans Stemme, kunde jeg dog ikke
komme til andet Resultat, end at han var dybt
oprørt og bedrøvet, fordi han ikke skulde ud og
skyde paa Tscherkesserne og selv udsætte sig
for deres Kugler. Han var som sagt meget
ulykkelig, men hans Sorg mindede mig nærmest
om Barnets, naar det græder, fordi det har faaet
uretfærdige Prygl. — Denne unge Mand
forbavsede mig endnu mere end Generalen, og jeg
forstod ham lige saa lidt som denne.
VI.
Klokken ti om Aftenen skulde Tropperne
rykke ud af Fæstningen. Allerede Klokken ni
satte jeg mig op paa min Hest og red hen til
Generalen, men da jeg kunde sige mig selv, at
det ikke gik an at forstyrre ham nu, bandt jeg
min Skimmel til et Plankeværk henne om
Hjørnet af Huset og satte mig selv paa Jorden ved
Siden af, idet jeg besluttede at vente her, til
Generalen kom forbi med sin Stab.
Solen var nu afløst af den unge Maane, der
som en gjennemsigtig Sky i Horisonten kastede
sit skjælvende Halvlys hen over den
stjærne-besaaede Himmels dybe Blaa. I alle Vinduerne
og gjennem Sprækkerne af de lukkede Skodder
skimtede jeg Lys. De slanke Popler, der ragede
op over de låve, hvide Hytter, stod som høje,
mørke Støtter i det blege Maanelys, og hen
over den lyse, støvede Vej kastede Huse, Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
