Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Guskov farende og snappede Glasset ud af min
Haand for at byde ham det. I sit Hastværk
gik han lige paa Teltsnoren, snublede over den,
tabte Glasset og faldt, saa lang han var, med
begge Hænder mod Jorden.
»Se til den Klodrian!« udbrød Adjudanten,
der allerede havde Haanden ude efter Glasset.
Alle brast i Latter, og om det saa var Guskov,
lo han med, medens han gned sine stakkels
magre Knæ, som han havde stødt i Faldet.
»Han er ligesom Bjørnen, der vilde vifte
Fluen bort fra sin Herres Pande med Labben,«
sagde Adjudanten. »Saadan opvarter han mig
hver Dag; han har snart revet alle mine
Teltsnore i Stykker, for han falder over dem hvert
Øjeblik.«
Guskov, der lod, som om han ikke hørte
denne Ytring, gjorde os en Undskyldning og
saa’ samtidig hen paa mig med et næsten
umærkeligt Smil, der skulde sige, at jeg var den eneste
her, som forstod ham. Han stod med et
sønderknust Ansigt, men Adjudanten, der vistnok
maatte have et Horn i Siden paa ham, fandt, at
han endnu ikke havde faaet nok.
»Jo, han er en behændig Knægt,« sagde
han, »hvad man saa sætter ham til.«
»Ja, hvem kan vei lade være at falde over
disse slemme Teltsnore, Pavel Dmitrijevitsch,«
tog Guskov til Gjenmæle, »det er jo ikke mere
end to Dage siden, at De selv gjorde det
samme.«
Et Møde med en gammel Bekjendt. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
