Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Øjne end før. Det smigrede mig saaledes ikke,
at mit Navn var paa alles Læber i Petersborg,
og jeg fandt det endogsaa latterligt, at man
gad snakke saa meget om mig. Jeg følte, at
jeg selv havde hele Skylden, og at jeg selv
havde ødelagt min Karriere, og tænkte nu kun
paa, hvorledes jeg skulde rejse mig igjen, thi
jeg følte dengang endnu Kraft og Energi til at
begynde Livet forfra. Da jeg saa kom ud af
Arresten, sendte de mig som Menig til
Regimentet Pjatigorsk.« —
»Jeg troede,« vedblev han, idet han lod sig
mere og mere rive hen, »at jeg her, sous la vie
de camp, vilde træffe ærlige og brave Mennesker
— lige ud af Landevejen, som man siger —
med hvem det vilde være mig en Glæde at dele
Krigens Farer og Besværligheder. On me verra
au feu,« tænkte jeg, »alle vil komme til at holde
af mig og agte mig, ikke som tidligere for
mit Navns og mine Penges Skyld, men for min
egen. Jeg udmærker mig, avancerer til
Underofficer, min Straf bliver mig eftergivet, og jeg
vender atter tilbage til Petersborg, et avec ce
prestige du malheur, vo.us savez. Mais quel
désenchantement! De kan ikke forestille Dem,
hvor jeg tog fejl! De kjender jo Officererne
ved mit nuværende Regiment.« — Han tav
temmelig længe, og jeg havde det bestemte
Indtryk, at han gjorde dette, ventende paa, at jeg
skulde udtale mig med Ringeagt om hans
Officerer. Men jeg sagde intet, thi det var mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
