Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ser endnu for mig Trappen med alle
Blomster-ballierne, og for Enden af den, Døren med
Spejlglasruderne og det forgyldte Greb. Jeg kan det
hele udenad! Først kom man ind i Forværelset
og derpaa i hendes Kabinet. Ak ja, nu er de
Tider forbi, og de kommer aldrig mere igjen.
Hun skriver til mig endnu. Har De Lyst til at
læse hendes Breve? Ja, hun er den samme som
før, men det er jeg ikke: jeg er fuldstændig
ødelagt og ikke hendes Kjærlighed værd. Jeg
er færdig med Livet — je suis cassé. Mit Mod
er knækket, min Energi er brudt, og jeg har
tabt Agtelsen for mig selv. For mig er der
ingen Redning mere — jeg er sunken saa dybt,
at jeg aldrig mere vil kunne rejse mig.« Han
sad ubevægelig uden at se paa mig, og baade
i hans Ord og i Klangen af hans Stemme laa der
en saa dyb og oprigtig Fortvivlelse, at jeg følte
mig stærkt greben af den.
»Hvorfor vil De dog fortvivle saaledes?«
sagde jeg.
»Fordi jeg er en Usselryg! Fordi Livet
hernede har tilintetgjort mig og dræbt alt det
Gode, der var i mig. Jeg bærer nu ikke mere
mine Lidelser med Stolthed, men kryber i Støvet
som en Hund, der frygter Prygl. Hvert Øjeblik
paa Dagen haaner og ydmyger man mig, og jeg
søger selv disse Ydmygelser. Det Skarn, jeg
lever i, har afsat sine Mærker paa mig, jeg er
bleven plump og simpel og kan næppe tale
Fransk mere. Under saadanne Omstændigheder
IO*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
