Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
kan jeg ikke udmærke mig — det er mig
umuligt; men under andre vilde jeg vistnok være
bleven en Helt. Giv mig et Regiment,
Guldepauletter paa Skuldrene, Adjudanter,
Ordonnanser og Trompetere, saa skal jeg nok vise
mig, men naar jeg er fordømt til at traske i
Snavset ved Siden af en gemen Bondeknold,
med den Bevidsthed, at han og jeg er fuldstændig
lige, og at det kommer ganske ud paa ét, om
han eller jeg bliver slaaet ihjel — ja, saa er jeg
færdig! Hvilken skrækkelig Tanke, at alle vil
finde det ligegyldigt, om Kuglen rammer mig,
et Menneske, der føler og tænker, eller
Bondekarlen, som gaar ved Siden af mig og i ingen
Henseende hæver sig over Dyret — og den
kan jo dog lige saa godt hente ham som mig. Jeg
véd saare vei, at de kalder mig for en Kujon;
godt, lad mig da være en Kujon — jeg er en
Kujon! Men den dybeste Grund til deres
Foragt er dog alligevel den, at jeg ingen Penge har;
det er nok til, at de betragter mig som en ussel,
lumpen Tigger. Se nu har jeg ogsaa laant af
Dem, og følgelig har De den samme Ret som
de andre til at foragte mig. — Nej, tag De kun
Deres Penge igjen!« sagde han, idet han ståk
den sammenkrøllede Seddel, som han havde
halet op af Buxelommen, ud imod mig, »jeg vil
have, at De skal agte mig.« Han skjulte sit
Ansigt i Hænderne og græd, og jeg sad
raad-vild uden at vide, hvad jeg skulde gjøre eller
sige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
