Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
»Se nu at blive rolig,« sagde jeg omsider
til ham. «De giver altfor meget efter for Deres
Følelser. Vær fornuftig, og tag Dem ikke Livet
saa nær. De siger jo selv, at De har Karakter.
Naa, saa tag Dem sammen, Deres Lidelser er
vei snart endte.« Jeg talte indtrængende, men
Ordene kom kun stødvis ud af mig, for jeg var
selv stærkt bevæget og fuld af Anger over, at
jeg i Tankerne havde tilladt mig at fordømme
et Menneske, der var saa dybt og virkelig
ulykkelig.
»Ja,« begyndte han igjen, »hvis jeg biot en
eneste Gang i al den Tid, jeg har været her i
dette Helvede, havde hørt et Deltagelsens eller
Venskabets Ord, som det jeg nu hører af Dem,
saa vilde jeg maaske have kunnet bære Byrden
og fundet mig i at være Soldat, men nu finder
jeg det skrækkeligt. Naar jeg tænker fornuftig
og rolig over Tingene, ønsker jeg mig altid
Døden, og hvorfor skulde jeg ogsaa sætte Pris
paa et Liv fuldt af Skjændsel? Men saa snart
jeg er udsat for den allermindste Fare, begynder
jeg pludselig at hænge ved dette usle Liv og
at vogte paa det, som om det var et kostbart
Klenodie, og jeg kan ikke, je ne puis pas,
overvinde mig. — Det vil sige, jeg kan nok,«
vedblev han efter en lille Pavse, »men det koster
mig altfor megen Umage — en umaadelig
Umage — naar jeg er alene. Sammen med
andre derimod, i en Fægtning for Exempel, er
jeg tapper. J’ai fait mes preuves, jeg er fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
