Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
Skuldrene og stammede hikkende: »Det er . . .
det er . . . Fjenden . . . det er . . . højst . . .
ko . . . ko . . . komisk.« Mere sagde han
ikke, og i samme Nu var han forsvundet, uden
at jeg saa’, hvor han blev af.
Inde i Kaptejnens Telt blev der tændt Lys;
jeg hørte ham hoste og rømme sig, som han
altid gjorde, naar han var ved at vaagne, og
lidt efter ståk han Hovedet ud og forlangte Ild
til sin Pibe.
»Naa, jeg maa nok slet ikke have Lov til
at sove i Nat,« sagde han smilende. »Først
kommer De og vil have Forskud, og saa vækker
Schamyl mig. Men hvad skal vi nu gjøre ? Skal
vi besvare Ilden? Der staar intet i Ordren derom.«
»Nej, det gjør der ikke. — Se, der er han
igjen,« sagde jeg, »og denne Gang sender han
os to.« Foran os til højre saas to hastige Glimt,
der lyste i Mørket som et Par røde Øjne, og
lidt efter fløj der højt over vore Hoveder først
en Kanonkugle, og derpaa en tom Granat, som
hvislede og peb gjennem Luften. Det var
formodentlig en af vore egne, der blev sendt
os tilbage med Tak for sidst. Ud fra de
nærmeste Telte kom Soldaterne krybende, og man
hørte dem gabe, strække sig og snakke sammen
derinde.
»Det var jo en hel Melodi, den fløjtede
gjennem Fyldehullet,« bemærkede en af
Artilleristerne. »Den sang lige saa kjønt som den
dejligste Nattergal.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
