Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et Møde med en gammel Bekjendt - Et Møde med en gammel Bekjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
;>Kald paa Nikita!« sagde Kaptejnen med
sit sædvanlige godmodige Smil. »Naa, Nikita,
hvor Pokker er du henne? Har du ikke Lyst
til at høre paa Nattergalene hist ovre fra
Bjærgene?«
»Jo, Deres Højvelbaarenhed!« sagde Nikita,
idet han kom springende hen til Kaptejnen.
»Jeg er for Resten godt kjendt med den Slags
Nattergale, og jeg er ikke bange for dem, men
han, der var her for lidt siden og drak al vor
Tschichir, blev helt tosset, da han hørte dem
synge. De skulde have set ham fare afsted,
som om han havde en Raket i Nakken.«
»Naa, vil De saa ride over til Chefen
for Artilleriet,« sagde Kaptejnen til mig i en
tjenstlig Tone, »og spørge ham, om vi skal
besvare Ilden. Rigtignok er der ikke Spor af
Mening i, at vi skyder i dette Bælgmørke, men
vi maa dog alligevel spørge derom. De kan
lade min Polkan sadle op, saa véd jeg da, at
De kommer afsted i en Fart.«
Fem Minutter efter holdt Hesten udenfor
mit Telt. »Husk Feltraabet, det er Peter,«
hviskede den omhyggelige Kaptejn til mig, »ellers
slipper De ikke forbi Skildvagterne, c
Chefen for Artilleriet havde sit Telt i den
modsatte Ende af Lejren. Da det var saa mørkt,
at jeg ikke kunde se en Haand for mig, gav jeg
Polkan fuldstændig frie Tøjler og lod Dyret selv
finde Vej. Efter en halv Times Ridt, under
hvilket min Hest hvert Øjeblik fik Benene ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
